Boulevardkvarteret: Program og proces

2020-2021
Klient
Varde Kommune, Varde Boligadministration, Bolig Syd Vest, AAB Varde og Realdania

Boulevardkvarteret i Varde er socialt udfordret og skal udvikles til et kvarter, som er socialt bæredygtigt og balanceret. I kvarteret ligger tre almene boligafdelinger adskilt af et parcelhusområde. Som forarbejde havde boligorganisationerne og Varde Kommune sammen lavet en bred inddragelse, hvor beboerønsker blev formuleret. Min opgave har derefter været først at formulere en ansøgning til Realdania om midler til en strategisk udviklingsplan, og derefter - da Realdania var med om bord - at formulere programmet til opgaven, foreslå tre rådgivere, samt designe og lede processen frem til valg af rådgiver.

Som hjælp fik jeg Marianne Houen fra ReMake til at layoute programmet, og jeg har haft et tæt samarbejde hele vejen igennem med kommunen, boligorganisationerne og Realdania.

I januar 2021 er rådgiverne valgt til at udarbejde en strategisk byudviklingsplan. Det blev Team Vandkunsten, med Line Eriksen / Kommon til at køre processen.