Kinaforedrag: Livet i Kinas kæmpebyer

2022
Klient
Gymnasier

Livet i Kinas kæmpebyer er en bog, en udstilling, og nu også et foredrag, specialdesignet til gymnasierne til brug i fagene kinesisk, samfundsfag og billedkunst.

I årevis har jeg nørdet i storbyudviklingen i Kina. Dels fordi det er så uhyre fascinerende, at byer kan bygges og vokse og udvikles så hastigt, dels fordi jeg med mit blik for menneskene i arkitekturen er nysgerrig på, hvad det gør ved kineserne, ved deres hverdagsliv, når fysikken ændres så drastisk så hurtigt.

Gamle kvarterer i byerne nedrives for at gøre plads til højt, nyt byggeri i glas, beton og stål. De tætte lokalmiljøer forsvinder og erstattes af fælles udearealer, som ikke altid er designet med tanke på, hvordan kineserne lever deres liv, men ud fra idealiserede forestillinger om fællesskab.

Samtidig er byudviklingen en motor, som er koblet tæt sammen med det økonomiske fremskridt, Kina har oplevet over de seneste fire årtier. Så tæt sammenkoblet, at regeringen i deres første urbaniseringsstrategi skrev, at det er vigtigt, byudviklingen fortsætter i samme hast, fordi byggeri og byudvikling skaber velstand. En kausalforbindelse, som nok ikke er helt så enstrenget og enkel, når det kommer til stykket.

Som dokumentarist er jeg trænet i at bruge kameraet til at undersøge ting. På mine rejser til kinesiske storbyer er jeg derfor gået på jagt efter de gamle og de nye kvarterer, og på menneskene i dem: Hvad gør mennesker i byens rum? Hvor er de, og hvor opholder de sig ikke?

Jeg er meget bevidst om, at jeg som hvid dansker har et "udefra-blik", og det har jeg forsøgt at bruge aktivt, sådan at jeg ikke foregiver at vide, hvad der sker bag facaderne, eller hvad kineserne tænker, men i stedet registrerer, hvad de gør. Jeg registrerer adfærd og kobler det i min analyse med, hvordan arkitekturen og bymiljøet er udformet.

Da jeg lavede ph.d. på Københavns Universitet om byens kompleksitet, var jeg på forskningsophold i Hongkong, på Lingnan University. Opholdet gav mig mulighed for at tage nordpå over grænsen og komme tæt på de forskellige kæmpebyer, som ligger ud til Pearl River Delta. Fx Shenzhen, der voksede fra et fiskerleje til en millionby med flere en 10 millioner mennesker på et par årtier.

Også Guangzhou ligger her i det sydlige Kina, en by, som blev kendt som "verdens fabrik", og i dag er en af de rigeste byer i Kina. Stadig ligger der dog inde midt i Guangzhou nogle gamle landsbyer, som ikke kan rives ned, fordi de ejes af landsbykollektiverne og derfor udgør en slags sær modstand mod den hastige byudvikling. Nogle af landsbyerne er velholdte, andre er slidte, usle og så tætte og mørke, at dagslys ikke finder derned. De lejes ud til migrantarbejdere, mens landsbyens egne beboere bruger gevinsten til at købe sig boliger i de nye kvarterer.

Jeg har været fascineret af Kina altid, og muligheden for at kombinere min Kinainteresse med min faglighed som urbanist, er for mig det bedste. Bogen Livet i Kinas kæmpebyer er et kærlighedsværk, og udstillingen af samme titel, har været vist på Dansk Arkitekturcenter i København, i Malmö og i Aarhus.

Nu har jeg skruet et foredrag sammen, som er målrettet gymnasiernes undervisning i kinesisk, samfundsfag og billedkunst. I foråret 2022 blev jeg inviteret af Billedkunst- og designlærerforeningens magasin, TEGN, til at skrive en artikel. Det endte med at blive forsidehistorien, som med mine Kinafotos og et personligt essay fortæller om byudvikling og om min fascination af og refleksion over, hvad vi kan lære af byudviklingen i det store land.

Min Kinaartikel med mine fotos er forsidehistorien i nyeste udgave af TEGN, billedkunst- og designlærerforeningens magasin