Søagerhusene: Analyser og udviklingsplan

2020-2021
Klient
Generous Development

Privat ejendoms- og byudvikler Anette Krarup har stiftet selskabet Generous Development og har samlet et hold omkring sig, som jeg føler mig som en heldig del af, der vandt Generous' første opgave, nemlig en aftale om at købe Smørumnedres nedlagte skole, Søagerskolen, og omdanne området til et boligområde med funktioner for lokalområdet.

Min opgave på holdet har været at finde frem til fortællingen ved at analysere stedet og dets kontekst sammen med Aarstiderne Arkitekter, skærpe konceptet og bebyggelsesplanen ud fra overvejelser om menneskeligt design, naboskab og fællesskab, samt udvikle konceptet til et "tredje sted", der kan samle lokalområdet med relevante funktioner, der kan spille sammen i og omkring et fælles hus.

Bebyggelsen, som vi forestiller os den på Søagerskole-grunden i Smørumnedre.

Jeg har desuden medvirket til at kvalificere de fund fra borgerinddragelsen, som Helles & Docherty har gjort ved at tale med mange private og foreninger, ved at tilføre det viden udefra om tendenser i tiden.

Efter vi har afleveret udviklingsplanen til kommunen, er der udarbejdet lokalplan.

Bebyggelsesplanen for Søagerhusene.